


På det åbne kontor kan Julie Torp Rehn se det ske hver dag: Kolleger vender idéer, udfordringer og faglige spørgsmål med hinanden på kryds og tværs. Udviklere og konsulenter finder hurtigt en person, der kan se på en opgave med friske øjne eller bekræfte, at en beslutning giver mening.
Den sparring får hun ikke på samme måde selv.
Når man sidder alene med marketingansvaret, er der sjældent en kollega ved nabobordet, der spørger, om man lige skal vende en strategi, et LinkedIn-opslag eller en idé til næste kampagne. Og selvom rollen kan være både bred, indflydelsesrig og fuld af ansvar, kan den også blive ensom.
Det er en erfaring, Julie Torp Rehn og Anna Labuhn Olesen deler fra hver deres arbejdsliv. Julie arbejder i dag som marketingspecialist hos Mindcore, efter syv år i en tilsvarende rolle hos PeopleNet. Hun er vant til at have en bred marketingrolle med mange forskellige discipliner på sit bord. Anna er selvstændig kommunikationsrådgiver og copywriter og fungerer for flere mindre virksomheder som en slags ekstern marketingafdeling.
Sammen har de stiftet One Person Marketing – et nyt netværk under Dansk Markedsføring – for dem, der sidder alene med marketingansvaret.
Når alle forventer, at marketing kan det hele
At være den eneste marketingperson i en virksomhed betyder ofte, at man bliver den, alle går til. Strategi, indhold, sociale medier, events, webinarer, materialer til salg og præsentationer kan ende samme sted.
Det giver en bred rolle. Og med den følger ofte en forventning om, at man kan løse det hele.
Anna oplever det især i samarbejdet med mindre virksomheder, hvor den tætte relation er en væsentlig del af det. Hun lærer forretningen at kende, forstår menneskene bag og fungerer ofte som en strategisk sparringspartner.
”Jeg har nogle helt bestemte specialer, men når man kommer ind som marketingperson, kan der hurtigt opstå en forventning om, at man også ved alt om paid, AI-flows og video,” siger Anna. ”Andre kan godt glemme i processen, at jeg jo bare er én.”
Det betyder ikke nødvendigvis, at én person ikke kan løfte mange ting. Men det kræver en faglig sikkerhed at sige, hvornår en opgave ligger uden for ens egentlige speciale, og hvornår det giver mere mening at bringe andre kompetencer ind.
For Julie handler udfordringen også om prioritering. Når driften fylder det meste af arbejdsugen, bliver faglig udvikling ofte noget, der må presses ind ved siden af. Podcasts på vej til arbejde eller i weekenden, webinarer eller en halv time i kalenderen efter et arrangement, hvor ny viden skal omsættes til praksis.
”Jeg gad godt, at jeg havde minimum en halv dag om ugen, hvor jeg lærte nye ting eller prøvede nye ting af,” siger hun. ”Men tiden til udvikling bliver nedprioriteret i forhold til tiden til levering.”
Det er en velkendt udfordring for mange, der sidder alene med marketing: Man skal følge med i et fag, der udvikler sig hurtigt, samtidig med at man har ansvaret for at få hverdagen til at hænge sammen.
Mangler nogen at måle sin faglighed op imod
Udover tiden og kompetencerne mangler flere også en fagfælle at prøve deres vurdering af på.
Marketing er ofte et område, som mange i organisationen har en holdning til. Men det er ikke nødvendigvis det samme som at have en fælles forståelse af, hvad arbejdet kræver, eller hvornår det virker.
Det kan være svært at forklare, hvorfor en B2B-kunderejse tager tid, eller hvorfor en enkelt annonce ikke nødvendigvis fører til et salg. At branding ikke bare er pynt, men en del af den måde, virksomheden bliver valgt, husket og forstået på.
Samtidig kan man som den eneste marketingperson komme ind sent i beslutninger, hvor marketing burde have været tænkt ind fra begyndelsen. Og når man skal præsentere en strategi eller argumentere for en prioritering over for ledelse, salg eller kunder, kan det være svært at stå fast.
”Når der ikke er nogen, der kan sige: ’Det giver mening’ eller ’Kunne det være stærkere på en anden måde?’, så kan man godt begynde at tvivle på sine egne vurderinger. Det er svært hele tiden at skulle validere sig selv,” siger Julie.
Mange forsøger at finde sparring andre steder: i netværket, på LinkedIn, gennem webinarer, podcasts eller ved at række ud til folk, de kender fra tidligere. Det kan indimellem give viden og nye perspektiver. Men det er ikke det samme som at have et fast fagligt og gensidigt fællesskab, hvor folk forstår præcis den type rolle, man står i.

En plads til dem, der ikke passer ind i de gængse netværk
Idéen til One Person Marketing opstod, da Julie selv ledte efter et netværk, der passede til hendes situation.
Hun havde tidligere været del af et marketingnetværk og oplevet, hvor meget det kunne give at tale med andre, der arbejdede med det samme fag. Men da hun senere søgte videre, fandt hun kun netværk for CMO’er og marketingledere med teams under sig.
Julie var hverken CMO eller leder for et marketingteam.
”Så var jeg sådan: Hvorfor laver vi så ikke en kasse, hvor jeg passer ned i den?” fortæller hun.
Hun rakte ud til Anna, som hun kendte fra studietiden. Anna kunne genkende behovet med det samme. Sammen begyndte de at udvikle idéen med Dansk Markedsføring, og netværket blev lanceret i april.
Det første møde bekræftede dem i, at behovet var reelt. Deltagerne havde ikke brug for at blive skubbet i gang. De havde allerede mange erfaringer, frustrationer og spørgsmål med sig.Særligt én ting gik igen: Den usikkerhed, der kan opstå, når man ikke har nogen i hverdagen, der kan spejle ens faglighed, udfordre ens idéer eller bare sige, at man er på rette vej.
Faglighed og modspil
One Person Marketing skal naturligvis også være et sted for faglig opdatering. AI, tendenser, nye værktøjer og konkrete marketingdiscipliner vil være en del af programmet.
Men Julie og Anna vil noget mere end at fylde deltagernes to do-lister med endnu flere ting, de bør sætte sig ind i. Netværket skal også skabe plads til andre sider af rollen: Hvordan tager man rummet i mødet med ledelsen? Hvordan står man mere sikkert i sin faglighed? Hvordan håndterer man pres, forventninger og følelsen af altid at skulle have svaret?
”Vi kan selvfølgelig godt tale om de nyeste tendenser og AI-værktøjer, og det skal vi også,” siger Anna. ”Men når du sidder alene i en stilling, hvor du selv skal eksekvere på en masse ting og har en lang to do-liste, er det ikke nødvendigvis dét, du har brug for. Det er mere at vide, hvad man har på tallerkenen, frem for at fylde mere på.”
Netværket er derfor bevidst holdt i en størrelse, hvor der er plads til fortrolighed. Ved opstarten var de omkring 12 deltagere, og ambitionen er at holde gruppen på omtrent 16 til 18 medlemmer.
Det skal være lille nok til, at man tør dele de svære ting såsom tvivlen før en vigtig præsentation, en svær relation på arbejdspladsen eller oplevelsen af at blive talt hen over hovedet på i et møde.
Et fagligt fællesskab, der også følger med hjem
For Julie og Anna er ambitionen ikke kun, at medlemmerne om et år ved mere om marketing, AI eller de nyeste tendenser.
De håber, at netværket bliver et sted, medlemmerne glæder sig til at mødes. Et rum, der kan give noget af det, man ellers mangler i hverdagen: faglig sparring, genkendelse og mennesker, der bakker én op.
”Jeg håber, at folk kan mærke, at det gør en reel forskel at være en del af gruppen i deres hverdag. At det bliver et fællesskab, man ikke kun har lyst til at være medlem af i et år, men vender tilbage til, fordi man kan få noget her, man ikke nødvendigvis får på sin arbejdsplads,” siger Anna.
Målet er ikke at undgå at sidde alene med marketingansvaret, for det kan man godt. Men man behøver ikke stå alene med fagligheden. Og det er dét, netværket er sat i verden for.

