På det åbne kontor kan Julie Torp Rehn se det ske hver dag: Kolleger vender idéer, udfordringer og faglige spørgsmål med hinanden på kryds og tværs. Udviklere og konsulenter finder hurtigt en person, der kan se på en opgave med friske øjne eller bekræfte, at en beslutning giver mening.

Den sparring får hun ikke på samme måde selv.

Når man sidder alene med marketingansvaret, er der sjældent en kollega ved nabobordet, der spørger, om man lige skal vende en strategi, et LinkedIn-opslag eller en idé til næste kampagne. Og selvom rollen kan være både bred, indflydelsesrig og fuld af ansvar, kan den også blive ensom.

Det er en erfaring, Julie Torp Rehn og Anna Labuhn Olesen deler fra hver deres arbejdsliv. Julie arbejder i dag som marketingspecialist hos Mindcore, efter syv år i en tilsvarende rolle hos PeopleNet. Hun er vant til at have en bred marketingrolle med mange forskellige discipliner på sit bord. Anna er selvstændig kommunikationsrådgiver og copywriter og fungerer for flere mindre virksomheder som en slags ekstern marketingafdeling.

Sammen har de stiftet One Person Marketing – et nyt netværk under Dansk Markedsføring – for dem, der sidder alene med marketingansvaret.

‍

Når alle forventer, at marketing kan det hele

At være den eneste marketingperson i en virksomhed betyder ofte, at man bliver den, alle går til. Strategi, indhold, sociale medier, events, webinarer, materialer til salg og præsentationer kan ende samme sted.

Det giver en bred rolle. Og med den følger ofte en forventning om, at man kan løse det hele.

Anna oplever det især i samarbejdet med mindre virksomheder, hvor den tætte relation er en væsentlig del af det. Hun lærer forretningen at kende, forstår menneskene bag og fungerer ofte som en strategisk sparringspartner.

”Jeg har nogle helt bestemte specialer, men når man kommer ind som marketingperson, kan der hurtigt opstå en forventning om, at man også ved alt om paid, AI-flows og video,” siger Anna. ”Andre kan godt glemme i processen, at jeg jo bare er én.”

Det betyder ikke nødvendigvis, at én person ikke kan løfte mange ting. Men det kræver en faglig sikkerhed at sige, hvornår en opgave ligger uden for ens egentlige speciale, og hvornår det giver mere mening at bringe andre kompetencer ind.

For Julie handler udfordringen også om prioritering. Når driften fylder det meste af arbejdsugen, bliver faglig udvikling ofte noget, der må presses ind ved siden af. Podcasts på vej til arbejde eller i weekenden, webinarer eller en halv time i kalenderen efter et arrangement, hvor ny viden skal omsættes til praksis.

”Jeg gad godt, at jeg havde minimum en halv dag om ugen, hvor jeg lærte nye ting eller prøvede nye ting af,” siger hun. ”Men tiden til udvikling bliver nedprioriteret i forhold til tiden til levering.”

Det er en velkendt udfordring for mange, der sidder alene med marketing: Man skal følge med i et fag, der udvikler sig hurtigt, samtidig med at man har ansvaret for at få hverdagen til at hænge sammen.

Mangler nogen at måle sin faglighed op imod

Udover tiden og kompetencerne mangler flere også en fagfælle at prøve deres vurdering af på.

Marketing er ofte et område, som mange i organisationen har en holdning til. Men det er ikke nødvendigvis det samme som at have en fælles forståelse af, hvad arbejdet kræver, eller hvornår det virker.

Det kan være svært at forklare, hvorfor en B2B-kunderejse tager tid, eller hvorfor en enkelt annonce ikke nødvendigvis fører til et salg. At branding ikke bare er pynt, men en del af den måde, virksomheden bliver valgt, husket og forstået på.

Samtidig kan man som den eneste marketingperson komme ind sent i beslutninger, hvor marketing burde have været tænkt ind fra begyndelsen. Og når man skal præsentere en strategi eller argumentere for en prioritering over for ledelse, salg eller kunder, kan det være svært at stå fast.

”Når der ikke er nogen, der kan sige: ’Det giver mening’ eller ’Kunne det være stærkere på en anden måde?’, så kan man godt begynde at tvivle på sine egne vurderinger. Det er svært hele tiden at skulle validere sig selv,” siger Julie.

Mange forsøger at finde sparring andre steder: i netværket, på LinkedIn, gennem webinarer, podcasts eller ved at række ud til folk, de kender fra tidligere. Det kan indimellem give viden og nye perspektiver. Men det er ikke det samme som at have et fast fagligt og gensidigt fællesskab, hvor folk forstår præcis den type rolle, man står i.